🎄 HJÆLP! Der er noget mystisk på færde hos by Kofoed! 🌲

Jeg har længe haft en mistanke om, at der foregår noget mærkeligt i mit kreative værksted…

Ting forsvinder, materialer flytter sig, og der er et værre rod. Jeg har selvfølgelig hidtil antaget, at det skyldtes min egen kreative udfoldelse. Men nu er jeg ikke længere så sikker! 🤔

For se lige, hvordan mit arbejdsbord så ud!

Der er små fodspor i noget, der ligner sne, grankviste og bittesmå kogler. Og så ser det minsandten ud til, at nogen har været i gang med at lave julekort!

Jeg er efterhånden ret overbevist om, at jeg har fået en ubuden gæst. En lille én af slagsen. Og tilsyneladende én, der føler sig lidt for godt hjemme blandt mine materialer!

Så nu har jeg brug for jeres hjælp!

Jeg skal have fundet den lille ballademager – og ikke mindst finde ud af, hvad han hedder. For hvis han først får vendt op og ned på hele værkstedet, vil jeg gerne kunne kalde ham frem ved navn og bede ham rydde op efter sig!

🎁 DUSØR: EN RABATKODE DER DÆKKER 250 KR. TIL BY KOFOED!

I løbet af de fire adventsuger vil jeg forsøge at opspore den lille fyr. Jeg har en mistanke om, at han gemmer sig blandt produkterne på min hjemmeside.

Hver uge får I et tip om, hvor I skal lede. Finder I hans skjulested, finder I også et bogstav.

De fire bogstaver danner tilsammen hans navn.

Alle, der finder frem til det rigtige navn og deltager i konkurrencen, kommer med i lodtrækningen om rabatkoden på 250 kr.

🔎 Følg med her på siden, så I ikke går glip af de fire spor!

Tilmeld dig notifikationer nederst på siden.

Og indtil da må jeg hellere holde lidt ekstra øje med værkstedet. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad han finder på næste gang! 🌲

1. advent

Få email når der er nye spor i sagen