Velkommen til by Kofoed
Bag by Kofoed står jeg – Iben – en kreativ sjæl med en livslang kærlighed til at skabe med hænderne.
Navnet Kofoed har rødder på Bornholm, og ifølge en gammel fortælling betyder antallet af e’er i navnet noget om familiens status. Med mine to e’er placerer jeg mig vist et sted midt imellem – og det afspejler også mine produkter: Håndlavede kvalitetsvarer, der hverken er masseproducerede eller luksusprissat, men skabt med omtanke, tid og glæde.
Kreativiteten har fulgt mig hele livet. Som barn tegnede jeg konstant, senere malede jeg med olie, og gennem årene har jeg kastet mig over alt fra sæbefremstilling og decoupage til strik, hækling, syning og papirarbejde. Efter en periode med travlhed i arbejdslivet vendte lysten og tiden til det kreative tilbage – og det blev starten på det, der i dag er by Kofoed.
I dag rummer min webshop flere forskellige produktkategorier, som måske ikke umiddelbart ligner hinanden – men de har én ting til fælles: Alt er håndlavet med kærlighed til detaljen. Her finder du ting, jeg selv synes er sjove og meningsfulde at lave, og som jeg håber, du også får glæde af i dit hjem eller som en personlig gave.