Beskrivelse
En rummelig mulepose i kraftig, naturfarvet kanvas med en lille kattefamilie på forsiden.
Applikationen er bygget op af forskellige blomstrede og mønstrede bomuldsstoffer, som tilsammen danner tre katte. De broderede detaljer giver kattene deres lidt skæve og charmerende udtryk, og kombinationen af de sarte grønne, rosa og blå nuancer passer fint til den rå naturfarvede kanvas.
Tasken er foret med rosa bomuldsstof og har en 5 cm dyb bund, så der er god plads til hverdagens ting, et mindre indkøb eller det, der skal med på tur.
De brede hanke er forstærket indvendigt med kraftigt indlæg, så de holder faconen og giver tasken ekstra styrke. Selve tasken er uden afstivning og beholder derfor den bløde og afslappede form, som passer til en mulepose.
Mål: ca. 40 × 40 cm (uden remme)
Bund: ca. 5 cm dyb
Materiale: kanvas og bomuld
Indvendigt: foret med bomuldsstof
Hanke: forstærkede og brede, så de ikke skærer ned i skulderen
Detalje: applikation og maskinbroderede detaljer på forsiden





